|
Lydklip:
I første omgang havde jeg bevidst fravalgt at lægge lydklip på min hjemmeside udfra flg. betragtninger:
1: Der er ingen som helst garanti for, hvordan klippene vil lyde på en vilkårlig afspiller. De klip der hos mig lyder som en totalt fed koncertoptagelse, kan på andre afspillere lyde som den berømte prut i en tønde - eller omvendt.
2: Jeg spiller i så mange konstellationer, og har et så stort og alsidigt repertoire, at nogle få lydklip umuligt kan være repræsentative. Ikke to fester er ens og en af mine forcer er jo netop evnen til at tilpasse mig den enkelte fest. Dette kan ikke illustreres i et lydklip.
3: Ofte har jeg hørt lydklip på fremmede hjemmesider, som jeg selv med mine øvede ører ikke kan genkende som scenelyden. Det er ikke fair overfor en potentiel kunde.
4: Selve musikken/lyden er måske 20% af en performance. De resterende 80% ligger i udstråling, humør, spilleglæde og evnen til at formidle festen i festen. Alt dette kan lydklip ikke udtrykke - og hvem gider nøjes med 20% når man kan få den fulde pakke ?
5: Der er mange flere argumenter, der taler imod. F.eks. kender jeg ingen, der efter at have læst ganske få sider i en bog med måske 4-500 sider, kan genfortælle hele historien fyldestgørende. Oversat til musik betyder dette, at nogle få melodistumper ikke kan yde et kæmpe repertoire opbygget gennem mange år retfærdighed...... og sådan kan vi blive ved.
På trods af dette har jeg på talrige anmodninger valgt at bringe lydklip, men tag dem nu med det gran salt, sådan nogle skal tages med. De viser blot, om fjolset placerer fingrene nogenlunde rigtigt det meste af tiden og ikke synger, så man får migræne af at høre på det. Klik her: VAGN MØLLER / LYDPRØVER God fornøjelse !
Booking:
Jamen, det er jo straks en anden sag.
Jeg kan kontaktes pr. telefon: 2296 3308 eller via mail: info@vagnmoeller.dk
Inden du gør dette, har du også muligheden for at checke om den aktuelle dato er ledig i mit kalendersystem. Klik HER eller på ikonet ude i højre side af skærmen for at checke.
Er datoen ledig, så kontakt mig straks. Det er særdeles vigtigt at vi gennem en grundig snak får afstemt forventningerne til hinanden og aftalt de nærmere detaljer, så vi sammen kan lave et godt arrangement.
Er datoen ikke ledig, er du alligevel meget velkommen til at kontakte mig. Jeg vil næsten altid kunne skaffe dig en anden kompetent musiker via mit omfattende netværk som består af ca 300 dygtige musikere over hele landet. I løbet af ganske kort tid vil jeg kunne vende tilbage til dig med et udvalg af tlf-numre på ledige musikere. Dette er en effektiv og gratis service for dig som musikforbruger, så tøv ikke med at benytte dig af den.
|
|
|
|
| Forside |
| Side 2 |
|
Booking |
|
Kan bookes som solo, duo eller trio— over hele landet— og alle ugens dage.
Kan også bookes som juleunderholdning med Musik, Julemand og Nissefamilie.
Besøg også:
|